Nyheder 2022

Der var omkring 500 forskere og naturforvaltere samlet i sidste uge i København. Der var fokus på forvaltning af biodiversitet. Guldborgsund Kommune var blevet inviteret med for at fortælle om vores podningsforsøg med spagnum i Horreby Lyng. Vi præsenterede resultaterne på en poster.

I forbindelse med EU LIFE-projektet igangsatte vi i 2014 flere innovative forsøg for at genetablere en sphagnum-domineret vegetation, der på sigt ville kunne blive tørvedannende. For at en højmose er ”levende”, skal den nemlig kunne være tørvedannende. Vores udfordring i Horreby Lyng har været og er stadigvæk, at højmosen flere steder ikke mere har permanent vandmættet tørv. Det skyldes, at mosen igennem adskillige år er blevet drænet, den skulle nemlig være så tør som mulig, for at man har kunnet indvinde tørv. EU LIFE-projektet har dog bevirket, at grøfter og kanaler er blevet tilstoppet, og flere steder har vi igen fået vandmættet tørv.

Igennem EU LIFE-projektet har vi hjulpet gendannelsen af højmosen på vej ved at etablere nogle bassiner midt i mosen, som flere steder er nede i en meters dybde. De er blevet gravet så dybe, for at vi kunne opnå arealer, hvor tørven i perioder er våd (afhænger af vandspejl og nedbør). I bassinerne har vi så haft udspredt sphagnum-arter, der kan tåle at udtørre. Disse arter findes i en begrænset mængde i Horreby Lyng. På den baggrund importerede vi derfor i sin tid en palle af disse arter fra Estland. Estland er et eldorado med mange og store højmoser, hvor der sker intensiv indvinding af tørv. Så vi har ikke ødelagt nogen natur ved at gøre dette, da det er afskrab af overfladen fra arealer, hvor de alligevel skulle indvinde.

De importerede spagnum-arter fik vi spredt ud i vores bassiner. Vi har nu kortlagt arternes dækningsgrad, og resultaterne viser, at de har spredt sig i op til 75% af fladerne i bassinerne. Dette i sig selv er fantastisk, og det er epokegørende resultater i forhold til, hvilke metoder der kan anvendes i forbindelse med at gendanne en ødelagt naturtype.

Baseret på vores resultater er flere kommuner og private fonde nu påbegyndt lignende tiltag rundt omkring i Danmark i forbindelse med deres arbejde med genopretning af højmoser.

Kontakt

For spørgsmål er i velkommen til at kontakte projektleder Anita Pedersen aped@guldborgsund.dk

horrebylyng.dk 1. juli 2022

Sidste weekend var helt fantastisk for biolog Jan Fisher Rasmussen. Han var på tur i højmosen Horreby Lyng ved Horreby og fandt ikke mindre end to meget sjældne arter: Nordisk Kærguldsmed og Grøn Busksommerfugl.

Nordisk Kærguldsmed Foto. Jan Fischer Rasmussen

Nordisk Kærguldsmed er på Møn-Lolland-Falster kun kendt fra højmosen Horreby Lyng. Den er kun registreret syv gange tidligere fra mosen første gang i 2007.

Grøn Busksommerfugl Foto. Jan Fischer Rasmussen

Grøn Busksommerfugl er tre gange tidligere set i Horreby Lyng første gang i 2006. Horreby Lyng er det en det eneste sted på Møn-Lolland-Falster, hvor arten er set i nyere tid.

Begge arter blev set langs med plankestien ude midt i mosen.

”Det er noget helt unikt og særligt, at disse art atter findes i mosen. Vi kan kun håbe på, at arterne slår sig ned med en fast bestand”, udtaler projektleder Anita Pedersen. Det omfattende EU LIFE naturgenopretningsprojekt med vådgørelse af højmosen samt etablering af lysåbne brinker ved tørvegravene, er noget som disse sjældne arter, helt sikkert værdsætter.

Læs mere om højmosen Horreby Lyng på www.horrebylyng.dk eller hent appen ”højmose horreby lyng”.

Fakta
Nordisk Kærguldsmed har en kropslængde på 37-40 mm og et vingefang på 56-62mm. Hunnen og de unge hanner er sorte med gulbrune rygpletter. Hannen er sort med rødlige rygpletter. Den findes i rene næringsfattige søer bl.a. i tørvemoser. Den har en meget tidlig flyvetid i første halvdel af maj. I Danmark findes den primært i Jylland.

Grøn Busksommerfugl har et vingefang på 22-27 mm med en ensfarvet brun overside men meget grøn underside. Kønnene er helt ens, og de flyver lynhurtigt. Den er en af vores tidligst flyvende sommerfugle. Larven lever bl.a. af tørst og tranebær. Den findes på heder og i kratskov. Den er udbredt i Jylland.