Træer i mosen
I en intakt højmose findes de fleste træarter i mosens randområde. I Horreby Lyng er der otte træarter, der dominerer moselandskabet. Det er Alm. Hæg, Birk, Bævreasp, Gråpil, Rødel, Skovfyr, Stilkeg og Tørst. Naturrummet er opført med træ fra mosen. Birk, Rødel og Skovfyr er anvendt som konstruktionstræ. Bævreasp som bænke ved vinduet. Stilkeg er anvendt på gulvene.
Illustrator: Susanne Weitermeyer
Almindelig Hæg
Latin: Prunus padus
Alm Hæg kan blive op til 15 m høj med lange tynde udhængende grene. Den får fine hvide blomsterklaser i begyndelsen af maj. På fugtig bund danner de rodskud og laver tæt krat. De tynde grene har førhen været anvendt til tøndebånd.
Illustrator: Susanne Weitermeyer
Birk
Latin: Butela pubescens og Butela pendula
Birk kan blive op til 25 m høj og kendetegnes ved sin hvide stamme med sorte striber. Dunbirken har ofte heksekoste, som skyldes en svamp, der har angrebet træets knopper. Birken sætter store mængder frø. Den er meget hårdfør og er et stort problem i forbindelse med friholdelse
af de lysåbne mosearealer. Et mellemstort birketræ kan sætte ca. 30 millioner frø på et år. Birkens kraftige saftstigning i foråret har været udnyttet til fremstilling af vin. Dens rigelige pollenproduktion skaber hvert forår problemer for allergikere.
Illustrator: Susanne Weitermeyer
Latin: Alnus glutinosa
Rødel kan blive op til 25 m høj med en stamme på op til 1 m i diameter. De modne hunrakler ligner små kogler. Den er det eneste skovtræ, der tåler at vokse på vanddækket bund i de såkaldte ellesumpe. Veddet er tidligere blevet anvendt til træskobunde.
Illustrator: Susanne Weitermeyer
Gråpil
Latin: Salix cinerea
Gråpil er et lille træ op til 6 m. Stammen er ofte nedliggende og glat. De nyeste årsskud er gråfiltede. Den blomstrer i april med gule hanrakler og grågrønne hunrakler. Gråpil har stor betydning for insekter, fordi den har honningkirtler på både han- og hunblomster, ligesom den blomstrer tidligt, hvor der ikke er meget anden føde at søge.
Illustrator: Susanne Weitermeyer
Bævreasp
Latin: Populus tremula
Bævreasp kan blive op til 25 m høj. Bladstilken er lang og smal, hvilket bevirker, at bladene bevæger sig ved den mindste vind, hvoraf det danske artsnavn og udtrykket ”skælven som et espeløv” stammer.
Illustrator: Susanne Weitermeyer
Skovfyr
Latin: Pinus sylvestris
Skovfyr er et højt træ op til 30 m. Skovfyr er den nåletræsart, der har størst udbredelse fra Skandinavien og helt gennem Rusland til stillehavskysten. Den er meget nøjsom og findes på magre arealer. Pollenfund i moser vidner om, at Skovfyr var almindelig i Danmark omkring 8.000-6.000 f.Kr. Træets gode kvalitet bevirker, at det anvendes til byggeri og møbelfremstilling.
Illustrator: Susanne Weitermeyer
Stilkeg
Latin: Quercus robur
Stilkeg bliver 20-25 m højt. Stilkeg er vores næst vigtigste løvtræ. De næringsrige frugter – agern – brugtes tidligere til svinefoder. Eg er meget holdbart og anvendes til møbler og bygningsmaterialer.
Illustrator: Susanne Weitermeyer
Tørst
Latin: Frangula alnus
Tørst er et lille træ på op til 7 m. Barken er sort med lyse striber. Tørst har haft mange anvendelser i folkemedicin som bræk- og afføringsmiddel. Tørst er foderplante for Citronsommerfuglens larver, der hyppigt ses i mosen.