Hvem er der der banker?

Spætter holder meget af gammel løvskov med forskellige træarter mellem hinanden, udgåede tæer, lysninger og fugtige områder. Horreby Lyng er derfor et paradis for spætter.
Den foretrukne føde i vinterhalvåret er kogler, insektlarver og edderkopper. Om sommeren består føden næsten udelukkende af insekter, som den finder i små revner under barken. Ofte hakker den op til 10 cm dybe huller ind til insektgangene i veddet og haler byttet ud med den 4 cm lange, klæbrige tunge med modhager. Kun syge og døde træer undersøges. Undertiden røver den æg og unger fra andre fugles reder.

Den lange tunge rulles sammen inde i kraniet. Tungen har klæbrige modhager og bruges til at fange insekter med.
Stor flagspætte kan med sin spraglede, sort-hvide-røde fjerdragt ikke forveksles med nogen anden dansk fugl. Hannen har en rød plet i nakken, hunnen er sort i nakken. Ungfugle har rød isse og kan forveksles med mellemflagspætten. Den ses i Danmark 0-2 gang om året, og man mener, den sidst har ynglet i landet i 1959. En anden dansk spætteart, som forventes, at ville kunne findes i mosen, er lille flagspætte der også er sort-hvid-rød, men kun på størrelse med en gråspurv. Den er en sjælden dansk ynglefugl, og den yngler i forbindelse med ellesumpe. Hvis den indfinder sig i mosen, vil den sydøstlige del være et oplagt ynglested.
Læs mere om mosen
Horreby Lyng har en rig kulturhistorie
Alle der regelmæssigt kommer på Horreby Lyng får et kærlighedsforhold til dette særlige naturområde. Der er mange skrøner, fortællinger, sagn og myter.