SØNDAG 23. August 2020 KL. 09:30 – 13:00

DOF laver tur til Horreby Lyng. 

Falsters største højmose viser en masse spor efter datidens tørvegravning. Guldborgsund Kommune er i gang med at genoprette en del af mosen som en rigtig højmose med lyng, og al uønsket trævækst fjernes. De nye gangbroer over hængesækken giver os mulighed for at komme ganske tæt på mosens specielle flora og fauna, f.eks. den insektædende plante Rundbladet Soldug og mange arter af guldsmede.

Der er i området nogle fine borde/bænke, som vi vil afprøve, så tag lidt mad og drikke med, så vi kan få nogle hyggelige timer sammen. Kikkert, fornuftigt fodtøj og måske myggespray vil være en god ide at medbringe.

Vi vil igen hænge lidt lokkemad op til sommerfugle og andre insekter – det er i form af rødvinssukrede snore.

Læs mere om stedet på http://www.horrebylyng.dk/

Der er ingen tilmelding – og gratis adgang.

TURLEDER Hans Lind og Benny Steinmejer

KONTAKT Hans Lind, 6167 1843

Hvornår: Søndag den 23. august 2020
Tid: Kl. 9:30 – 13:00
Pris: Gratis
Tilmelding: Ingen tilmelding, mød bare op.
Sted: Horreby Lyng, P-plads syd, Spangvej.