Vand giver liv

I disse dage er der ved at blive lagt sidste hånd på det store anlægsprojekt ude på Horreby Lyng. De sidste øvelser går på at sikre, at regnvandet bliver så lang tid i mosen som overhovedet muligt.

I forbindelse med årtiers udvinding af tørv i mosen har man opbygget et sindigt system af grøfter og kanaler, som har udtørret mosen. Dette har afstedkommet, at mosen er meget tør om sommeren. Jo mere stabil vandstand over hele året, des bedre vokser sphagnummosserne, så de store årsvariationer, som hidtil har kunnet ses i mosen, har været skadelige for sphagnummossernes vækst.

DCIM100MEDIAYUN00018.jpg

Derfor er der nu blevet blokeret grøfter. Sphagnummosserne er hjertet i højmosen, så hvis vi skal sikre højmosen for eftertiden, skal vi sikre sphagnummosserne.

”Vi har anvendt forskellige tekniske løsninger”, udtaler projektleder Anita Pedersen, Guldborgsund Kommune. ”Vi har blandt andet fyldt tørv i grøfterne, vi har nedgravet spærrer – såkaldte spuns – og vi har nedgravet plastmembran, så vandet bliver så lang tid som muligt på de centrale dele af mosen”. Der er også blevet gravet en randkanal rundt om mosen.

20161028-vand-giver-liv-02_large

Sphagnummosser er særdeles følsomme overfor næringsrigt drænvand. De Sphagnummosser, som vokser i tilknytning til højmoser, dør simpelthen hvis de udsættes for næringsstoftilførsel.

Historisk har landbrugene rundt om mosen ledt deres drænvand ind i mosen, fordi man ikke vidste bedre, og ikke anså mosen for noget værdifuldt. Vi har nu i samarbejde med lodsejerne fået etableret en randkanal rundt om mosen. Dette ses tydeligt omkring indkørselsvejen ved p-pladsen.

De omkringliggende landbrug vil få optimale forhold for at lede deres drænvand væk, og samtidig får vi beskyttet de følsomme sphagnummosser. Det er klart en ”vind-vind” situation, både for landbrugene og for mosen”.

20161028-vand-giver-liv-03_large

”Vi er rigtig glade for, at vi er nået så langt”, udtaler leder af Natur Frederik Cordes. ”Vi har også været heldige ved at vi har haft en nedbørsfattig sensommer, som har bevirket, at maskinerne ikke har siddet fast ude i mosen. Dernæst har vi haft et fantastisk samarbejde med entreprenørerne på opgaven, Troels Jørgensen A/S, Naturrådgivningen samt Skov- og Naturkonsulent Thyge Andersen”.

Det store naturgenopretningsprojekt i Horreby Lyng er venligst finansieret af EU LIFE og Miljøministeriet.

Yderligere oplysninger
Kontakt projektleder Anita Pedersen på telefon 54 73 19 80 eller mail aped@guldborgsund.dk, eller leder af Natur Frederik Cordes på telefon 54 73 20 07 eller mail fc@guldborgsund.dk

530 m ny plankesti

Sådan….nu er 530 m plankesti klar!
Det er en helt eventyrlig oplevelse, der nu venter de besøgende i Horreby Lyng. Den gamle plankesti er blevet forlænget, så vi nu har 530 m ”oplevelsessti” gennem mosen.img_7050

”Det er helt fantastisk”, udtaler projektleder Anita Pedersen Guldborgsund Kommune. ”Vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af den kommende efterårsferie til at indvie den nye plankesti. Man får en helt anden oplevelse af mosen og dens rige dyre- og planteliv, når man får mulighed for at komme så tæt på naturen, som man gør ude på planestien”.

Den nye plankesti ligger på en balk, – det er en samling mellem to tørvegrave. Balken er blevet forstærket og forhøjet med 30-50 cm for hindre vandgennemstrømning fra vest. Det er for at sikre de følsomme højmosearter på den centrale den af mosen. Oven på den forhøjede balk er der nu etableret en ny plankesti. Plankestien starter ved stien syd for det åbne lyngstykke ved det midlertidige udsigtstårn.

Ved åbning af den nye plankesti er der nu adgang ad den mest besøgte sti i mosen, ligesom ”Spor i landskabet” ud mod Virket Lyng ligeledes er åben igen. De fleste veje er efterhånden nu mere eller mindre farbare ude i mosen, så man kan sagtens tage på udflugt derude igen. Vær dog stadig opmærksom på skiltning.

Plankestien er en del af det store naturgenopretningsprojekt i Horreby Lyng som venligst er finansieret af EU LIFE samt Miljøministeriet. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem Troels Jørgensen a/s, Skov- og Naturkonsulent Thyge Andersen, Naturrådgivningen, lodsejerne og Guldborgsund Kommune.

Evt. spørgsmål kan rettes til projektleder Anita Pedersen på tlf. 5473 1980 eller aped@guldborgsund.dk

Lukning af stier i Horreby Lyng

Anlægsarbejdet griber om sig nu. Mange stier er nu lukket af sikkerhedsmæssige årsager for al færdsel. Der er stadig adgang op til det åbne lyngstykke, hvor man kan nyde anlægsarbejdet fra vores nye udsigtstårn. Vi henviser til de kort, der er opsats i området. Vi opfordrer Jer alle, til at passe på de store maskiner, når i færdes i området.

Åbent hus på Horreby Lyng var en succes!

tånet_050916 tårnEt halvt hundrede besøgende havde søndag formiddag begivet sig ud på Horreby Lyng for at høre mere i detaljer om det store naturgenopretningsprojekt. ” Vi er rigtig glade for, at så mange trodsede vejret og kom ud og besøgte os”, udtaler projektleder Anita Pedersen. ”Det regnede en del under det åbne hus, men folk var meget fornuftigt klædt på med regntøj og gummistøvler”.

Arrangementet blev holdt i sydenden af det store lyngstykke, hvor der til dagen var blevet åbnet et fire meter højt udsigtstårn. Tårnet er midlertidigt, men det giver en mulighed for at se ud over det store område. Der er en fantastisk udsigt. Samtidig har vi forsøgt at lave tårnet så højt, så det indikerer, hvor høj mosen engang har været. Årtiers dræning og grøftning af mosen for at udvinde tør har bevirket, at tørvelaget er kørt bort, eller tørven simpelthen er faldet sammen.

I den kommende tid vil flere stier være helt lukket for færdsel. Vi har opsat skilte ved de relevante ruter. Læs mere på www.horrebylyng.dk

Yderligere informationer kontakt projektleder Anita Pedersen aped@guldborgsund.dk eller tlf. 5473 1980

Fantastisk -vi nåede det….

Lørdag eftermiddag blev vi færdige med at køre stød ud fra de to store sphagnum bassiner. Hele 38 læs blev det til.

IMG_6860

Vi har kæmpet mod tiden for et stort regnvejrsområde kom ind søndag. Små mængder regn bevirker, at vandspejlet stiger i mosen, så vores arbejde bliver vanskeliggjort.

Stor ros til vores entreprenør Troels Jørgensen A/S

Hvad sker der på Horreby Lyng?

Tørveindvindingen - mellementreprenører 4Den sidste uge har der kørt store maskiner rundt ude på Horreby Lyng. Guldborgsund Kommune er i samarbejde med lodsejerne på Horreby Lyng påbegyndt det største naturgenopretningsprojekt nogen sinde i kommunens historie.

 

Horreby Lyng rummer rester af en særlig type natur kaldet højmose. Højmoser har været i voldsom tilbagegang ikke kun i Danmark men i hele Europa. Efter mange års tørvegravning og intensiv dræning er højmoserne stort set forsvundet. Højmoserne er udpeget af EU til såkaldte Natura 2000-områder, hvor kommunerne er blevet pålagt af staten til at sikre højmoserne for eftertiden.

aped_sphagnum

Naturgenopretningsprojektet skal skabe forudsætninger for, at dele af Horreby Lyng på sigt kan reetableres som højmose. Det centrale i en højmose er en hydrologisk intakt mose, hvor den eneste tilledning og afledning af vand sker via nedbør og fordampning. På den baggrund findes der derfor også et helt unikt og specielt plantesamfund i en højmose, der ikke tåler tilledning af næringsstoffer og er afhængig af en rimelig konstant fugtighed. Højmosernes ”kerneart” er Shagnum mosser, dem som vi i tørret og død tilstand populært kalder for tørv.

For at sikre højmosen for eftertiden vil følgende anlægsarbejde bl.a. blive udført i Horreby Lyng:

  1. Der etableres en randkanal rundt om mosen. Her vil næringsrigt drænvand fra de omkringliggende landbrugsarealer kunne flyde frit og uhindret ud i Fribrødre Å. Ved at det næringsrige drænvand ikke længere kommer ind i højmosen, vil vi kunne sikre de sjældne højmoseplanter, der ikke kan tåle næringstoffer. Det er en win-win situation for mosen og for landbruget.
  2. For at sikre optimale vækstbetingelser for Sphagnum-mosser, som er højmosens karakterart, skal mosen være så fugtig som muligt. Dette vil ske ved at udvalgte grøfter og dræn blokeres, således at regnvandet tilbageholdes så lang tid som muligt inde i mosen. På denne måde hindrer man større svingninger i mosens naturlige vandspejl.
  3. På de centrale dele af mosen vil vi etablere Sphagnum vækstbede. Da mosens vandspejl ikke kan nå ”højt nok” op, vil vi grave nogle ”badekar” i 10-40 cm dybde – vi graver os ned til vandet. Her vil Sphagnum mosserne kunne trives, og herved laver vi små ”mini højmoser” inde i højmosen. Der vil blive etableret i alt 7 vækstbede på de centrale dele af mosen. På denne måde vil vi kunne få konstant fugtighed og hermed sikre væksten af Sphagnum.
  4. Udvalgte skovveje vil blive hævet og renoveret.

Projektet er fuldt finansieret af EU LIFE og Miljøministeriet.

Arbejdet vil have en del gener for de besøgende, så vi beklager, at nogle af stierne i perioder af sikkerhedsmæssige årsager vil være lukket for færdsel. Vær opmærksom på skilte ved indgangen og ude i mosen som rådgiver nærmere.

Har du lyst til at høre mere om naturgenopretningsprojektet, afholder Guldborgsund Kommune åbent hus i Horreby Lyng søndag den 4. september 2016 kl. 10.00-12.00. Her vil være mulighed for at se nærmere på de store maskiner, samt få en introduktion til projektet.

Spørgsmål kan rettes til projektleder Anita Pedersen på aped@guldborgsund.dk eller tlf. 5473 1980

Åbent hus i Horreby Lyng 4. september 2016

HORREBY LYNG NATURGENOPRETNINGSPROJEKTET – INVITERER TIL ÅBENT HUS gravko_felt A455Har du lyst til at høre mere om det store naturgenopretningsprojekt i Horreby Lyng, og har du lyst til at se store maskiner. Så er muligheden der!
Søndag den 4. september 2016 kl. 10.00-12.00 inviterer Guldborgsund Kommune til informationsmøde for alle interesserede. Mødested ved det store åbne område kaldet Lyngen (300m ind ad hovedskovvejen fra p-plads beliggende Spangvej, 4800 Nykøbing F)

Til mødet vil der være mulighed for at se nogle af de store maskiner på arealerne, samt få information om projektet samt stille spørgsmål til projektets medarbejdere. Vi laver en lille rundvisning kl. 10.30 og igen kl. 11.30 begge af 30 min varighed.

”Anlægsarbejdet er i fuld gang. Vi er rigtig glade for at, eftersommeren stadig er meget tør. Des tørre – des nemmere er det for os, at få udført arbejdet. Vi er så glade for, at vi er nået så langt. Det har været et fantastisk samarbejde, vi har haft med de lokale lodsejere” udtaler Leder af Natur, Frederik Cordes.

Projektet er fuldt finansieret af EU LIFE og Miljøministeriet. Følg projektet på www.horrebylyng.dk

Projektet udføres som et samarbejde mellem entreprenør Troels Jørgensen a/s, Naturrådgivningen og Skov- og Naturkonsulent Thyge Andersen.
Ydereligere oplysninger om projektet kan rettes til projektleder Anita Pedersen aped@guldborgsund.dk tlf. 5473 1980