Vand giver liv

I disse dage er der ved at blive lagt sidste hånd på det store anlægsprojekt ude på Horreby Lyng. De sidste øvelser går på at sikre, at regnvandet bliver så lang tid i mosen som overhovedet muligt.

I forbindelse med årtiers udvinding af tørv i mosen har man opbygget et sindigt system af grøfter og kanaler, som har udtørret mosen. Dette har afstedkommet, at mosen er meget tør om sommeren. Jo mere stabil vandstand over hele året, des bedre vokser sphagnummosserne, så de store årsvariationer, som hidtil har kunnet ses i mosen, har været skadelige for sphagnummossernes vækst.

DCIM100MEDIAYUN00018.jpg

Derfor er der nu blevet blokeret grøfter. Sphagnummosserne er hjertet i højmosen, så hvis vi skal sikre højmosen for eftertiden, skal vi sikre sphagnummosserne.

”Vi har anvendt forskellige tekniske løsninger”, udtaler projektleder Anita Pedersen, Guldborgsund Kommune. ”Vi har blandt andet fyldt tørv i grøfterne, vi har nedgravet spærrer – såkaldte spuns – og vi har nedgravet plastmembran, så vandet bliver så lang tid som muligt på de centrale dele af mosen”. Der er også blevet gravet en randkanal rundt om mosen.

20161028-vand-giver-liv-02_large

Sphagnummosser er særdeles følsomme overfor næringsrigt drænvand. De Sphagnummosser, som vokser i tilknytning til højmoser, dør simpelthen hvis de udsættes for næringsstoftilførsel.

Historisk har landbrugene rundt om mosen ledt deres drænvand ind i mosen, fordi man ikke vidste bedre, og ikke anså mosen for noget værdifuldt. Vi har nu i samarbejde med lodsejerne fået etableret en randkanal rundt om mosen. Dette ses tydeligt omkring indkørselsvejen ved p-pladsen.

De omkringliggende landbrug vil få optimale forhold for at lede deres drænvand væk, og samtidig får vi beskyttet de følsomme sphagnummosser. Det er klart en ”vind-vind” situation, både for landbrugene og for mosen”.

20161028-vand-giver-liv-03_large

”Vi er rigtig glade for, at vi er nået så langt”, udtaler leder af Natur Frederik Cordes. ”Vi har også været heldige ved at vi har haft en nedbørsfattig sensommer, som har bevirket, at maskinerne ikke har siddet fast ude i mosen. Dernæst har vi haft et fantastisk samarbejde med entreprenørerne på opgaven, Troels Jørgensen A/S, Naturrådgivningen samt Skov- og Naturkonsulent Thyge Andersen”.

Det store naturgenopretningsprojekt i Horreby Lyng er venligst finansieret af EU LIFE og Miljøministeriet.

Yderligere oplysninger
Kontakt projektleder Anita Pedersen på telefon 54 73 19 80 eller mail aped@guldborgsund.dk, eller leder af Natur Frederik Cordes på telefon 54 73 20 07 eller mail fc@guldborgsund.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *