Tillykke til Horreby Lyng

Horreby Lyng blev et af 37 emner, der har opnået flest stemmer til at komme med i Guldkanon – Guldborgsund Kulturkanon.

”Med de helt utroligt mange gode forslag, der er kommet fra borgerne, har det virkelig været spændende at se, hvad den efterfølgende afstemning her i marts ville munde ud i”, fortæller Martin Lohse, der er formand for Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune.

”Vi endte med både at vælge de tre højest placerede emner inden for hver kategori, og derudover at medtage de næstfølgende 10 højest placerede emner på tværs af kategorierne. Jeg må ærligt indrømme, at jeg bliver pavestolt, når jeg ser på listen over de 37 emner, der er kommet med. De vidner i den grad om, at vi er en kommune, der har rigtig rigtig meget at byde på, lige fra de storslåede naturoplevelser, over det historisk dannende og til både små og store fællesskaber” udtaler Martin Lohse.

Det næste der skal ske er, at de 37 emner skal beskrives og fotograferes, så de kan blive præsenteret på guldkanon.dk og i en bogudgivelse, som præsenteres til sommer. Senere går arbejdet med at udarbejde materiale til undervisningsbrug i gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *