Højmosetur i Horreby Lyng

DOF Storstrøm, DOF og Guldborgsund Kommune, Guldborgsund Kommune

SØNDAG 10. JULI 2016
KL. 09:00 – 12:00
Fugletur/Begyndertur/Offentlig tur

Falsters største højmose viser en masse spor efter datidens tørvegravning. Guldborgsund Kommune er i gang med at genoprette en del af mosen som en rigtig højmose med lyng, og al uønsket trævækst fjernes. De nye gangbroer over hængesækken giver os mulighed for at komme ganske tæt på mosens specielle flora og fauna, f.eks. den insektædende plante Rundbladet Soldug og mange arter af guldsmede. En anden specialitet er dagsommerfuglen Iris, som vi vil prøve at lokke ned fra trækronerne med nogle søde sager!

Der er i området nogle fine borde/bænke, som vi vil afprøve, så tag lidt mad og drikke med, så vi kan få nogle hyggelige timer sammen. Kikkert og fornuftigt fodtøj vil være en god ide at medbringe.

Læs mere om stedet på http://www.horrebylyng.dk/
TILMELDING
Ingen.

TURLEDER Hans Lind og Benny Steinmejer

KONTAKT Hans Lind, 6167 1843 og Benny Steinmejer, 2514 3939

MØDESTED
Nærmeste GPS-adresse hedder Lyngvejen 9, 4800 Nykøbing F. I Horrebys nordlige udkant køres ad Lyngvejen, og derefter finder man P-pladsen for enden af Spangvej i mosens sydlige udkant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *