Hvem er der der banker?

Stor flagspætte, Dendrocopos major, er 23-26 cm lang og 38-44 cm i vinge-fang. Det er vores mest almindelige spætte. Reden udhugges i et udgået træ, sædvanligvis 4 m over jorden. Begge køn laver reden, som ikke har noget redemateriale bortset fra nogle spåner. I maj lægges 4-7 hvide æg, der ruges 14-16 dage af begge køn. Ungerne fodres af begge forældre, og de forlader reden efter 20-22 dage.

Spætter holder meget af gammel løvskov med forskellige træarter mellem hinanden, udgåede tæer, lysninger og fugtige områder. Horreby Lyng er derfor et paradis for spætter.

Den foretrukne føde i vinterhalvåret er kogler, insektlarver og edderkopper. Om sommeren består føden næsten udelukkende af insekter, som den finder i små revner under barken. Ofte hakker den op til 10 cm dybe huller ind til insektgangene i veddet og haler byttet ud med den 4 cm lange, klæbrige tunge med modhager. Kun syge og døde træer undersøges. Undertiden røver den æg og unger fra andre fugles reder.

Den lange tunge rulles sammen inde i kraniet. Tungen har klæbrige modhager og bruges til at fange insekter med.

Stor flagspætte kan med sin spraglede, sort-hvide-røde fjerdragt ikke forveksles med nogen anden dansk fugl. Hannen har en rød plet i nakken, hunnen er sort i nakken. Ungfugle har rød isse og kan forveksles med mellemflagspætten. Den ses i Danmark 0-2 gang om året, og man mener, den sidst har ynglet i landet i 1959. En anden dansk spætteart, som forventes, at ville kunne findes i mosen, er lille flagspætte der også er sort-hvid-rød, men kun på størrelse med en gråspurv. Den er en sjælden dansk ynglefugl, og den yngler i forbindelse med ellesumpe. Hvis den indfinder sig i mosen, vil den sydøstlige del være et oplagt ynglested.

Læs mere om mosen

Horreby Lyng har en rig kultur­historie

Alle der regelmæssigt kommer på Horreby Lyng får et kærlighedsforhold til dette særlige naturområde. Der er mange skrøner, fortællinger, sagn og myter.