Kødædende plante

Den kødædende planter hedder Rundbladet Soldug Drosera rotundifolia. Planten kan blive op til 10 cm høj. Nederst på planten vokser der hele vejen rundt, en såkaldt grundstillet roset af cirkelrunde langstiklet blade. Bladene er omkring en centimeter i diameter. Den blomstrer i juli-august måned, hvor de hvide blomster sidder for enden af en 15-20 cm lang stængel.

soldug_3_10x7,5
Rundbladet Soldug Drosera rotundifolia

Den kødædende plante Rundbladet Soldug vokser i et plantedække af mosser og urter. Med sine klæbrige blade, er den klar til at fange sit bytte. Rundbladet Soldug æder via sine blade. Kigger man tæt på et blad af soldug, kan man se, at dens blade er beklædt med røde pigge, som alle i spidsen har en dråbe siddende. Disse dråber er i virkeligheden lim- eller klisterdråber. Når der kommer et insekt og sætter sig, bliver det fanget i limklisteret. Derefter lukker bladet sig langsomt sammen om dyret, og væsken i dråberne hjælper med at ”fordøje” dyrets bløde dele. Planten opsuger derefter væsken, og hermed kan planten få livsnødvendige næringsstoffer, som den har brug for i forbindelse med sin vækst.

Kødædende planter lever ofte på næringsfattig jord for eksempel i højmoser. Når jorden bliver rigere på næring, forsvinder de kødædende planter, da de bliver udkonkurreret af almindelige plantearter, der optager næring gennem rødderne.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *