Hvem er det der banker

Stor flagspætte, Dendrocopos major, er 23-26 cm lang og 38-44 cm i vinge-fang. Det er vores mest almindelige spætte. Reden udhugges i et udgået træ, sædvanligvis 4 m over jorden. Begge køn laver reden, som ikke har noget redemateriale bortset fra nogle spåner. I maj lægges 4-7 hvide æg, der ruges 14-16 dage af begge køn. Ungerne fodres af begge forældre, og de forlader reden efter 20-22 dage.

Foto Thomas W. Johansen
Stor flagspætte

Et af de tidligste forårstegn i mosen er den store flagspættes trommen. I modsætning til andre fugle synger den ikke, men trommer. Så længe en han ikke har haft held til at tiltrække en hun, slår han 5-600 trommehvirvler om dagen. Når han har fået en mage, bliver det kun til et par hundrede – bare lige for at fortælle andre, at det er hans territorium.

Hele året træffer vi stor flagspætte i mosen, hvor den af og til udstøder sit karakteristiske skarpe ”kick”. Det vurderes, at der er 10-12 par i Horreby Lyng.

Den aktive trommen kombineret med næbbets anvendelse til at finde føde bevirker, at næbbet slides tre gange sin længde i løbet af et år. Kun en helt speciel kraniebygning gør, at spætten kan hakke så meget og så hårdt uden at få hjernerystelse.

Spætter holder meget af gammel løvskov med forskellige træarter mellem hinanden, udgåede tæer, lysninger og fugtige områder. Horreby Lyng er derfor et paradis for spætter.

Den lange tunge rulles sammen inde i kraniet. Tungen har klæbrige modhager og bruges til at fange insekter med.

Den foretrukne føde i vinterhalvåret er kogler, insektlarver og edderkopper. Om sommeren består føden næsten udelukkende af insekter, som den finder i små revner under barken. Ofte hakker den op til 10 cm dybe huller ind til insektgangene i veddet og haler byttet ud med den 4 cm lange, klæbrige tunge med modhager. Kun syge og døde træer undersøges. Undertiden røver den æg og unger fra andre fugles reder.

Stor flagspætte kan med sin spraglede, sort-hvide-røde fjerdragt ikke forveksles med nogen anden dansk fugl. Hannen har en rød plet i nakken, hunnen er sort i nakken. Ungfugle har rød isse og kan forveksles med mellemflagspætten. Den ses i Danmark 0-2 gang om året, og man mener, den sidst har ynglet i landet i 1959. En anden dansk spætteart, som forventes, at ville kunne findes i mosen, er lille flagspætte der også er sort-hvid-rød, men kun på størrelse med en gråspurv. Den er en sjælden dansk ynglefugl, og den yngler i forbindelse med ellesumpe. Hvis den indfinder sig i mosen, vil den sydøstlige del være et oplagt ynglested.