Dyre- og plantelivet i mosen

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Praesent non nulla nec orci molestie ornare. Nulla vel maximus leo. Proin porttitor, urna eu scelerisque mattis, urna velit consequat turpis, viverra scelerisque libero mauris in metus. Pellentesque sit amet mollis dui. Donec vehicula sagittis nisi. Integer vestibulum neque id lacinia dapibus.

Stor Kærguldsmed

 

Hannen af Stor Kærguldsmed kendes på den citrongule plet på bagkroppen – helt præcis er det 7. bagkropsled gult. Hunnen og de unge hanner har sortrødlig bagkrop, men kan godt have gullige markeringer på de øvre led. Den bliver op til 4,5 cm lang og har et vingefang på ca. 7 cm.

En sommerdag i 2003 kørte tre biologer fra København til Falster. Deres mission var at finde så mange arter af guldsmede som overhovedet muligt. De havde udset sig Horreby Lyng som et område, hvor de burde kunne finde spændende og sjældne arter. Stor var deres overraskelse, da to af dem ser en han af Stor Kærguldsmed. Men desværre fløj den væk, inden det lykkes dem at dokumentere fundet med et foto. Stor Kærguldsmed kendes på dette tidspunkt kun fra en håndfuld lokaliteter i Danmark.

Stor Kærguldsmed er så sjælden på europæisk plan, at dens tilstedeværelse alene er nok til, at Horreby Lyng er blevet udpeget til et særligt naturområde i EU, et Natura 2000-område, som Danmark er særlig forpligtiget til at passe på. Guldborgsund Kommune har derfor en stor og ansvarsfuld opgave med at sikre levestedet for denne meget sjældne og værdifulde art.

De voksne dyr opholder sig det meste af tiden på deres udkigspost, hvorfra de angriber bytte, der flyver forbi, som de jager ved hjælp af deres fremragende syn. Byttet består som regel af mindre insekter og fortæres, mens den sidder på sin udkigspost.

Stor Kærgulsmed kan ses flyve fra sidst i maj og frem til slutningen af juli. Chancen for at se Stor Kærguldsmed er størst i juni, men flyvetiden påvirkes af klimaet det enkelte år.

I 2007 bestemte staten, at alle kommuner skulle have en truet dyre- eller planteart, som de skulle være særlig ansvarlig for. Guldborgsund Kommune fik tildelt Stor Kærguldsmed som ansvarsart.

Kødædende plante

 

Den kødædende planter hedder Rundbladet Soldug Drosera rotundifolia. Planten kan blive op til 10 cm høj. Nederst på planten vokser der hele vejen rundt, en såkaldt grundstillet roset af cirkelrunde langstiklet blade. Bladene er omkring en centimeter i diameter. Den blomstrer i juli-august måned, hvor de hvide blomster sidder for enden af en 15-20 cm lang stængel.

Den kødædende plante Rundbladet Soldug vokser i et plantedække af mosser og urter. Med sine klæbrige blade, er den klar til at fange sit bytte. Rundbladet Soldug æder via sine blade. Kigger man tæt på et blad af soldug, kan man se, at dens blade er beklædt med røde pigge, som alle i spidsen har en dråbe siddende. Disse dråber er i virkeligheden lim- eller klisterdråber. Når der kommer et insekt og sætter sig, bliver det fanget i limklisteret. Derefter lukker bladet sig langsomt sammen om dyret, og væsken i dråberne hjælper med at ”fordøje” dyrets bløde dele. Planten opsuger derefter væsken, og hermed kan planten få livsnødvendige næringsstoffer, som den har brug for i forbindelse med sin vækst.

Kødædende planter lever ofte på næringsfattig jord for eksempel i højmoser. Når jorden bliver rigere på næring, forsvinder de kødædende planter, da de bliver udkonkurreret af almindelige plantearter, der optager næring gennem rødderne.

Hvem er det der banker

 

Stor flagspætte, Dendrocopos major, er 23-26 cm lang og 38-44 cm i vinge-fang. Det er vores mest almindelige spætte. Reden udhugges i et udgået træ, sædvanligvis 4 m over jorden. Begge køn laver reden, som ikke har noget redemateriale bortset fra nogle spåner. I maj lægges 4-7 hvide æg, der ruges 14-16 dage af begge køn. Ungerne fodres af begge forældre, og de forlader reden efter 20-22 dage.

Et af de tidligste forårstegn i mosen er den store flagspættes trommen. I modsætning til andre fugle synger den ikke, men trommer. Så længe en han ikke har haft held til at tiltrække en hun, slår han 5-600 trommehvirvler om dagen. Når han har fået en mage, bliver det kun til et par hundrede – bare lige for at fortælle andre, at det er hans territorium.

Hele året træffer vi stor flagspætte i mosen, hvor den af og til udstøder sit karakteristiske skarpe ”kick”. Det vurderes, at der er 10-12 par i Horreby Lyng.

Den aktive trommen kombineret med næbbets anvendelse til at finde føde bevirker, at næbbet slides tre gange sin længde i løbet af et år. Kun en helt speciel kraniebygning gør, at spætten kan hakke så meget og så hårdt uden at få hjernerystelse.

Spætter holder meget af gammel løvskov med forskellige træarter mellem hinanden, udgåede tæer, lysninger og fugtige områder. Horreby Lyng er derfor et paradis for spætter.

Den foretrukne føde i vinterhalvåret er kogler, insektlarver og edderkopper. Om sommeren består føden næsten udelukkende af insekter, som den finder i små revner under barken. Ofte hakker den op til 10 cm dybe huller ind til insektgangene i veddet og haler byttet ud med den 4 cm lange, klæbrige tunge med modhager. Kun syge og døde træer undersøges. Undertiden røver den æg og unger fra andre fugles reder.

Den lange tunge rulles sammen inde i kraniet. Tungen har klæbrige modhager og bruges til at fange insekter med.

Stor flagspætte kan med sin spraglede, sort-hvide-røde fjerdragt ikke forveksles med nogen anden dansk fugl. Hannen har en rød plet i nakken, hunnen er sort i nakken. Ungfugle har rød isse og kan forveksles med mellemflagspætten. Den ses i Danmark 0-2 gang om året, og man mener, den sidst har ynglet i landet i 1959. En anden dansk spætteart, som forventes, at ville kunne findes i mosen, er lille flagspætte der også er sort-hvid-rød, men kun på størrelse med en gråspurv. Den er en sjælden dansk ynglefugl, og den yngler i forbindelse med ellesumpe. Hvis den indfinder sig i mosen, vil den sydøstlige del være et oplagt ynglested.

Se flere videos fra dyre- og plantelivet i mosen

Lær mere om moserne

Horreby Lyng har en rig kultur­historie

Alle der regelmæssigt kommer på Horreby Lyng får et kærlighedsforhold til dette særlige naturområde. Der er mange skrøner, fortællinger, sagn og myter.