Tørveindvindingen – mellementreprenører

Under anden verdenskrig blev kul en mangelvare og tørvemoser en guldgrube. I Horreby Lyng blev der etableret et sindrigt system af kanaler for at afvande mosen. I sommerhalvåret når vandspejlet var lavest blev der udvundet tørv.

Tørveindvindingen - mellementreprenører 4

Der var flere forskellige metoder, som blev anvendt i mosen til at udvinde tørv. Den metode, der er afbildet her, viser, hvordan de mellemstore entreprenører udvandt tørv. Med håndkraft stod mændene og læssede tørven op på et transportbånd, som kørte tørven op af tørvegraven. Ofte gravede de helt ned i 3-4 meters dybde. Fra transportbåndet blev tørven ført op i en kværn, der æltede og pressede vand ud af tørven. Kværnen kaldte man også for smattekassen. Fra smattekassen blev tørven hældt op enten i tipvogne, hestevogne eller trillebør og kørt over til tørrepladserne. Ved tørrepladserne blev tørven presset ned i forme. En enkelt tør

veform var ca. 12x20x5 cm – omtrent på størrelse med en mursten. Der fulgte nu en proces, hvor man vendte, drejede og stablede tørven med det formål at få den så tør som muligt. Først blev de hældt ud af formene og ”kantet” – stablet to-og-to mod hinanden. Dernæst blev de så ”tårnet” eller stablet sammen i små pyramider. Afslutningsvis blev de i tipvognen kørt ud til læssepladser enten ved ”Torvet” inde i mosen eller udenfor mosen ved p-pladsen, hvor hestevogne eller lastbiler fragtede dem videre.

De mellemstore entreprenører var enten hyret af Corselitze Gods eller nogle af de lodsejere, som ejede store parceller i mosen. Arbejdet med at stable var kvinde- og børnearbejde. Det vurderes, at da tørveindvindingen var på sit højeste, var mere end 100 mennesker mænd, kvinder og børn beskæftiget i mosen. Horreby Lyng var derfor i en periode den største arbejdsplads på Falster.

Tørveindvindingen - mellementreprenører 3 Tørveindvindingen - mellementreprenører 2

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *