Tørveindvinding – de private småstykker

Under anden verdenskrig blev kul en mangelvare, og tørvemoserne blev en central kilde til brændsel for de mindre husholdninger. I Horreby Lyng var der i den sydlige del mange mindre parceller på godt 1 tønder land – ca. 0,55 ha (ca. 5.516 m²). Der var omkring 40 lodsejere, og de fleste havde som regel to stykker, der lå forskudt for hinanden. Ofte var det et godt og et dårligt stykke i forhold til tørveindvindingen,- jo længere væk fra kanten af mosen, jo bedre var tørven.

KH2

Under krigen blev der, i hele det sydlige område, etableret et sindrigt system af kanaler for at afvande mosen. I sommerhalvåret, når vandspejlet var lavest, blev der udvundet tørv. Det var primært mændene, som gik ud for at stikke tørven. Med en spade stak de et rektangel ud på ca. 12×20 cm, og dernæst gravede de det løs i 5 cm dybde. Man fik så et stykke tørv på størrelse med en mursten.

.

Når tørvene var gravet fri, kom kvinderne og børnene ud og stablede dem to-og-to mod hinanden. Når tørvene var tørre nok, blev de ofte læsset på en trillebør og fragtet ud mod grusvejen, hvor de enten med hestevogn eller traktor blev kørt hjem til huset. En parcel gav nok tørv til en hel fyringssæson for en husstand. Buske og træer på parcellerne blev også anvendt til brænde. Alt gik til eget forbrug.

De lokale skoler i Karleby og Horreby samt præsteembederne i Horbelev, Karleby og Åstrup havde også parceller i mosen, hvor tørven ligeledes blev anvendt til eget forbrug til opvarmning. Deres parceller var bare væsentlig større. De hyrede som regel små entreprenører til at udvinde tørven for dem. Kirkernes parceller var alle placeret på den vestlige side af mosen.

KH4 KH1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *