Tørve­indvindingen – på det Classenske Fideicommis

Det meste af Horreby Lyng har historisk været en del af Corselitze Gods. Godset er i dag ejet af det Classenske Fideicommis som er en velgørende institution. Under anden verdenskrig påbegyndte Fideicommiet en intensiv udnyttelse af tørven i højmosen. I 1940 investerede godset ca. 88.000 kr. i effektive maskiner og det bevirkede at de gik fra en produktion på ca. 500 tons i 1938-39 til godt 6.000 tons i 1940.

Mændene stod med håndkraft og gravede tørven fri. Tørven blev nede fra tørvegraven, som kunne være op til 3-4 m dyb, smidt op på et transport-bånd, som kørte tørven op af tørve-graven. Den blev her hældt op i en kværn, der æltede og pressede van-det ud af tørven. Dernæst blev tørven presset ned i en form, der lagde fem tørv på stribe ud på et bræt, som dernæst gled ud på et transportbånd. Mændene stod i rækker langs med transport-båndet og lagde tørvene ud på jorden til tørre. Der var faste rutiner, det var altid den samme, der tog tørv nummer 1 og en anden, der tog tørv nummer 2 osv. Maskinen og transportbåndet blev løbende flyttet, når der ikke var mere liggeplads.

Når tørven var næsten tør, blev den flyttet fra de første liggepladser til tørrepladserne. Når tørvene blev flyttet, blev de læsset i små tipvogne, der på togskinner kørte dem hen til tør-repladserne. Tipvognene var udlånt af sukkerfabrikken i Nykøbing F., og de blev leveret tilbage senest i slutningen af september, så de var klar til sukkerroesæsonen. Dette var en fin fordeling, for det var primært i juni-august, når vandspejlet var lavest, at der blev ud-vundet tørv.

Når tørven blev fragtet ud af mo-sen, skete det med heste-vogn eller mindre lastbiler inde fra den centrale del af mosen, også kaldet for Torvet. Der har også været en brovægt, som har vejet vognene før og efter, de hen-tede tørven i mosen. Det meste af tørven blev anvendt lokalt, og sukkerfabrikken i Nykøbing F. var en af de største aftagere.

Det vurderes, at da tørveindvindingen var på sit højeste, var mere end 100 mennesker mænd, kvinder og børn beskæftiget i mosen. Arbejdet med at stable, vende og flytte tørv var primært kvinde- og børnearbejde. Horreby Lyng var derfor i en periode den største arbejdsplads på Falster.

Læs mere om mosen

Horreby Lyng har en interessant natur­historie

Horreby Lyng har historisk været en smeltevandssø, som er dannet efter sidste istid i et dødishul.